Fysiofresh App

Fysiofresh App er vores digitale platform. Her kan du se dine aftaler, læse og skrive beskeder samt få overblik over fakturaer og betalinger.

Det er vigtigt, at du jævnligt følger med i appen, da vi deler vigtige oplysninger om dit forløb her. Hvis du ikke selv kan bruge appen, skal en pårørende eller anden hjælper kunne følge med på dine vegne.

Fysiofresh App findes på app.fysiofresh.dk.

Sådan logger du ind

1. Åbn Fysiofresh App
Gå til app.fysiofresh.dk og indtast din e-mailadresse.

2. Find koden i din e-mail
Vi sender dig en engangskode på e-mail.

3. Indtast koden
Indtast koden i Fysiofresh App. Så er du logget ind.

Du behøver ikke logge ind hver gang. Når du først er logget ind, vil appen normalt huske dig næste gang.

Gem appen på din hjemmeskærm

På telefon og tablet kan du gemme Fysiofresh App på hjemmeskærmen. Så får du et Fysiofresh-ikon ligesom dine andre apps og kan fremover åbne Fysiofresh direkte derfra.

Når appen ligger på hjemmeskærmen, behøver du heller ikke huske adressen app.fysiofresh.dk. Du skal blot trykke på Fysiofresh-ikonet.

Skriv til os i Fysiofresh App

Når dit forløb er startet, kan du bruge beskedfunktionen i Fysiofresh App til den løbende dialog med os.

Har du spørgsmål til dit forløb? Skriv til os direkte i appen. Så har vi kommunikationen om dit forløb samlet et sted.

Har du brug for hjælp?

Har du problemer med at logge ind eller bruge Fysiofresh App, er du velkommen til at kontakte os på hello@fysiofresh.dk eller +45 50 80 50 81.